Et fantastisk frisk julebord Tiden nærmer sig for de første julefrokoster, hvilket plejer at betyde sylte, kål, postej og medister. Men sådan behøver det ikke at være. Her kan du se bud på lækre og spændende retter til en anderledes julefrokost. Braiseret grisebryst med svesker, æbler & rødkål 10 personer Sveskepuré Kom svesker, vand og portvin i en gryde og giv det et opkog. Lad sveskerne trække i 30 minutter. Blend sveskerne til en glat puré. Rødkål med æbler Kom den snittede rødkål i en skål. Skær æblerne ud i både. Kom æblebådene i skålen sammen med rødkålen. Rør æbleeddike, olie, salt og peber sammen. Syltede sennepskorn Kom sennepskornene i en gryde med vand. Sæt gryden på blusset, og giv den et opkog. Sigt vandet fra sennepskornene. Kom sennepskornene i en gryde sammen med eddike og sukker. Sæt gryden på blusset, og giv den et opkog. Opbevar de syltede sennepskorn på køl. Stegt grisebryst Skær det braiserede grisebryst ud i store tern, rids sværen med en skarp kniv. Kom lidt olie på en pande. Kom grisebrystet på panden med sværen ned mod panden. Sæt panden på blusset ved middelvarme, og steg sværen, sprød og gylden. Ved servering Anret sveskepuré, grisebryst, rødkålssalat og syltede perleløg på en tallerken. Fordél de syltede sennepskorn ud over retten. Pynt med timian. Ingredienser Sveskepuré 150 g Svesker 150 g Vand 50 g Portvin Rødkål med æbler 400 g Fintsnittet rødkål 150 g Æbler 20 g Æbleeddike 30 g Olivenolie 5 g Salt Sort peber Syltede sennepskorn 20 g Sennepskorn 20 g Eddike 10 g Sukker Stegt grisebryst 800 g Braiseret røget grisebryst Tilbehør 50 g Syltede perleløg 10 g Timian Følg os på Instagram @fantastiskfrisk
Download PDF fil